21:41 Ild i skur
Ved Sporsløjfen
Brandvæsenet blev kaldt til ildløs i græsareal samt et mindre skur. Ved ankomst kunne sprøjten Østerbro konstatere ildløs i ca. 200 m² af en stor træbygning på ca. 1500 m² (ca.10 x 150 meter) bl.a. indeholdende hårde hvidvarer, forskelligt inventar samt byggematerialer mv. Udlagt 2 HT-rør til sikring mod brandspredning til den resterende del af bygningen. Tilkaldt yderligere assistance. Udlagt B og C slanger med angreb fra 3 c-rør til slukning og begrænsning af ildløs. Stoppet togtrafikken ved Svanemøllen´s station i en kortere periode, da der muligvis var fare for sprængning af trykflasker. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at de til brandvæsenet oplyste trykflasker var placeret i modsat ende af bygningen og ikke til fare som først antaget. Anvendt Cobra-skæreslukker til at afskære ildløs for videre brandspredning samt slukning med meget stor effekt. Opskåret flere åbninger i træfacaden med kædesav samt redningssav for adgang til træbygningen. Foretaget endelig afslukning. Overdraget skadestedet til politiet.
Skadesomfang: Ca. 200 m² af en større træbygning på ca. 1500 m² udbrændt. Hårde hvidvarer, inventar samt byggematerialer mv. i den del af bygningen udbrændt.
|